Topbanner Krone Kapital - Leasing
Biler
Transport
Landbrug
Artikel: Med i marken
Artikel: Leasing banker på ...
Pengeinstitut samarbejdspartnere
Maskiner

 
Fra Krone Magasinet nr. 1:
 

Med landbrugsrådgiveren i marken

Landbrug og leasing har været makkere i mange år

Ny mejetærsker, ny traktor eller måske nyinvestering i stald eller korntørreri. Krone Kapitals kundechefer møder mange investeringsbehov, når de bevæger sig rundt i landet.

Blandt kunderne er Peter Kristensen fra Graarupgaard ved Års i Nordjylland. Her består driften af kvægbrug samt 340 hektar jord, hvor der dyrkes majs, roer og græs.

 

Løsningen tilpasset behovet
- Vi leaser en mejetærsker og en fodermixervogn gennem Krone Kapital, fortæller landmand Peter Kristensen.

- Vi benytter os af en gårdbestyrelse, der fungerer som forretningsmæssig rådgiver. Leasing er for os en vigtig brik i det samlede finansielle puslespil, da det er en billig finansieringsmåde, der giver mulighed for at lave et godt resultat på bundlinjen, fortæller Peter Kristensen.

Gårdbestyrelsen er med i alle vigtige beslutninger, der tages på Graarupgaard. Alene i indeværende år er markplanen revideret tre gange for at justere driften til optimal udnyttelse af afgrøderne. Netop fodermixervognen har været direkte årsag til en forbedring af driften i kvægstalden:

- Vi regnede på sagerne og fandt frem til, at en større blandevogn til foderet ville spare nogle ture frem og tilbage. Alt foder til de tre daglige udfodringer kan nu være på vognen, så vi både sparer mandetimer og optimerer produktionen, da fodermængden gør, at vi tillige kan malke tre gange dagligt. Investeringen i fodervognen giver dermed både store besparelser og skaber et attraktivt merudbytte, fortæller Peter Kristensen.

Topprofessionelle landmænd
Landbruget udvikler sig i en interessant retning, hvor landmændene i stigende grad benytter sig af eksterne økonomiske og strategiske rådgivere i form af for eksempel gårdbestyrelser. 

De er et relativt nyt tiltag, men mange er begyndt at få øjnene op for den positive effekt, som den rådgivende sparring fører med sig. På samme måde er det Krone Kapitals job at rådgive kunderne om den løsning, der passer netop til deres behov, og som er med til at optimere driftsøkonomien.

Krone Kapital kunne sagtens anbefale Peter Kristensen, at han skulle anskaffe sig en stor fodermixervogn på 40 kubikmeter. Men sammen med Krone Kapitals kundechef har han regnet på tallene og fundet frem til, at en vogn på 22 kubikmeter passer ideelt til hans behov – hverken mere eller mindre, så det er naturligvis den vogn, han skal have.