| | Hummer, Porsche, Mercedes, BMW, Audi … Ole Meldgaard har dem alle. Hans 50 specialbiler udlejes til private og virksomheder som Canon, Microsoft og Carlsberg Man kan udleve drømme – men kan man også udleje dem? Ole Meldgaard kan. I sin virksomhed Ole Meldgaard Biludlejning A/S i Herning udlejer han som den eneste i landet en række specialbiler. Han begyndte i 2002 med fire biler:
- Jeg drev indtil 2000 en Citroën-forretning i Herning, og inden jeg blev bilforhandler for 25 år siden, arbejdede jeg for Avis Biludlejning. Jeg fik den idé, at der måtte være et marked for at leje specialbiler ud, og det begyndte jeg så med i februar 2002. Da købte jeg de første fire biler: to Mercedes ML og to BMW X5. Og efter et par måneder var der faktisk nogle, der begyndte at leje bilerne!, udbryder Ole Meldgaard. Han tilføjer, at gode kontakter i udlejningsbranchen og en henvisningsaftale med Europcar var med til at skubbe konceptet i gang.
I dag har han 50 biler, blandt andet af mærkerne Mercedes, BMW, Volvo, Audi, Hummer og Porsche. Efter hans egen – midtjyske – vurdering er det egentlig gået ”meget godt”, og faktum er, at omsætningen er fordoblet fra år til år, og udlejningen har været jævn stigende.
Siden 2007 har virksomheden desuden været repræsenteret i København.
- Før kørte vi bilerne frem og tilbage, og vi var afhængige af, at lejemålet var af en vis længde. Det er vi ude over nu. I dag kan en kunde i København bestille en bil over telefonen og hente den 15 minutter senere, fortæller han. | Reklamer og forretninger Et lejemål kan vare lige fra én dag til ét år. Hvor de tidligere typisk varede fra tre måneder til et år, er udlejningen i dag delt op i mange små lejemål af en, to eller tre ugers varighed, fordi kunderne har et konkret behov for at leje en bil i en bestemt periode.
Specielle biler som Hummer og Porsche udlejes hovedsagelig til virksomheder, som ønsker at bruge dem i forbindelse med promotion, mens mere ”almindelige” biler såsom Mercedes, BMW og Audi lejes af forretningsfolk.
- Mange tror af en eller anden grund, at vores kunder lejer en Hummer for at køre rundt på en grusvej eller i et mudderhul, men det gør de altså ikke. Vores to Hummere bruges til reklameformål. Eksempelvis brugte tøjfirmaet Tommy Hilfiger en Hummer til profilering af deres butik, og det var også en Hummer, der blev brugt i forbindelse med promoveringen af byggevarekæden XL-BYG. De mest populære biler er dog vores ti Porscher. Kunderne ønsker at booke et brand, og holdningen er, at hvis bilen er en Porsche, går man aldrig helt galt i byen. Desuden har vi fået flere private kunder, som lejer biler til brug i weekender og ferier – eller som ønsker at leje en bil i forbindelse med deres bryllup, forklarer Ole Meldgaard. Nichevirksomhed Sammen med sine seks ansatte har Ole Meldgaard skabt en nichevirksomhed ud fra sine egne principper. Alt går gennem hans hænder, og han har ingen ønsker om at skabe en forretning baseret på volumen: - Et stort udlejningsfirma har godt 5.500 biler, og når kunden bestiller en bil, ved han ikke, om den er rød, blå eller hvid, eller om den ønskede model er til rådighed. Sådan er udlejningsfirmaets system bygget op. Jeg kan derimod fortælle, | |  Ole Meldgaard om samarbejdet med Krone Kapital: - Da jeg skabte min udlejningsvirksomhed, havde jeg brug for en ny partner til leasingdelen og fik anbefalet Krone Kapital, fordi I giver en personlig betjening og skaber individuelle løsninger. Jeg ønsker ikke at få en telefonsvarer i røret, men vil have mulighed for at få svar på mine spørgsmål med det samme, og den vare synes jeg, at I leverer. | nøjagtig hvilken bil kunden får. I Danmark findes omkring 25.000 udlejningsbiler og cirka 25.000 personer, som daglig har behov for at leje biler. Jeg skal bare have fat i 50 af dem.
Han forventer dog, at tallet vil stige fra 50 til 80 udlejningsbiler i løbet af de kommende tre år:
- Vi skal udvikle forretningen og blandt andet koble flere sportsvogne – altså Porscher – på. Jeg har en idé om at leje dem ud om vinteren til danskere, der bor i Spanien. Vi kan under alle omstændigheder ikke leje dem ud herhjemme i vinterhalvåret, og desuden tror jeg, at nogle danskere gerne vil give 5.000 kroner mere for at leje en Porsche hos mig i stedet for at køre i en Opel Corsa. Kan jeg få ti Porscher ud af den idé, er det fint, slutter Ole Meldgaard.
| Etableringsår: Ole Meldgaard driver tre selskaber, et af dem er Ole Meldgaard Biludlejning, som blev etableret i 2002. Desuden handler han med reservedele til engelske biler samt driver et værksted.
Ejerstruktur: Holdingselskab, som er 100 procent ejet af Ole Meldgaard.
Kunder: Blandt andre Tommy Hilfiger, XL-BYG, Royal Unibrew, Carlsberg, Microsoft og Canon.
Antal medarbejdere: Seks.
Omsætning i 2007: 30 millioner kroner. |
| |